Skip to main content

Er du Grejs-Dalen Idrætsklubs nye kasserer? 

Skrevet d. 11. februar 2026

I Grejs-Dalen IK søger vi en ny kasserer, da vores nuværende stopper. Vi er en velfungerende flerstrenget idrætsforening med ca. 1.500 medlemmer og et sundt økonomisk grundlag.
Bestyrelsen består af et engageret hold med både erfaring og drivkraft.

  • Der er gennemsnitligt et 1-2 timers arbejde om ugen
  • Du får en grundig overdragelse fra den nuværende kasserer og mulighed for selv at præge fremtidige arbejdsgange og procedurer
  • Der ydes en godtgørelse for dit arbejde i foreningen 

Det forventer vi af dig:

  • At du sammen med resten af bestyrelsen vil være med til fortsat at udvikle foreningen, hvor der lægges vægt på, at det skal være sjovt at dyrke idræt – og at der er plads til alle 
  • At du deltager i ca. 6–8 bestyrelsesmøder om året 
  • At du kan bevare overblikket over foreningens indtægter og udgifter 

Dine faste opgaver: 

  • Opfølgning på foreningens samlede driftsbudget i samarbejde med bestyrelsen (de enkelte afdelinger udarbejder selv deres budgetter) 
  • Udarbejdelse af årsregnskab i samarbejde med formanden 
  • Bogføring af bilag og indbetalinger samt overførsel af udlæg
  • Forefaldende opgaver vedrørende foreningens økonomi 

Kunne det være noget for dig, så kontakt os gerne på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Kender du nogen, som det kunne være interessant for, må du meget gerne prikke dem på skulderen. 
 
Med venlig hilsen 
Mikkel Bo Mikkelsen 
Formand, Grejs-Dalen Idrætsklub